Er at arbejde, at leve?

Klokken er 20:01, jeg har været i gang siden ca. 14:00. 6 timer. At skriver, skrive løs om, hvor man har arbejdet, hvor god man er, hvilke egenskaber man har, hvad man har lært, og andre selv forherligende ting, for at se godt ud for ens måske kommende chef.
Ud af 6 timers slid, har jeg frembragt 5 ansøgninger.
5.

Og dette var kun denne omgang. For jeg har slet ikke talt de andre 18 ansøgninger og MANGE timer. Hvoraf jeg har fået afslag på under halvdelen, og slet ikke fået svar på 2/3 af dem.
Tak! For det koster jo så FUCKING meget, for en indkøbsbutik med en omsætning på 500.000Kr, hver dag at køber en standard frimærke og faktisk svar tilbage på den mange ansøgninger. For ansøgerne bruger trodsalt tid på at lave, de ikke værdsatte ansøgninger. En kosmisk straf, det er det de imperialistiske grådige bastarder har brug for, og så en lektion på almen høflighed.

Hvorfor så min pessimistiske, negative attitude? Det er jo vel, alles drøm? Når man arbejder, slider og slæber, man brokker sig, bander og ærgre sig, og venter fortrøstningsfuld på weekenden. Som når en sol dukker op, fra de mørke skyers greb, når de varme stråler rammer ens hud, og en glæde blomstre i ens indre, og varme ens hjerte.
Ligesom tanken om at sove længe om lørdagen, lige giver et ekstra boost.

Når man ikke har et arbejde, kan man sove længe hver dag! Men hvor længe kan det glæde mig?
Der er gået 1 måned siden jeg vendte hjem fra min rejse, og jeg er for længst blevet træt af, at sove længe. Faktisk er jeg blevet helt febrilsk, efter at lave et eller andet. (Helst ikke rengøring!), at gå ud i byen, og det er selvom jeg ingen indkomst har!. Som forresten er en meget dårlig vane, og kan derfor ikke anbefales. Selvom det dog, giver et meget kortvarig glæde.
Med andre ord, jeg har det af helvedes til. Mine dage går såååååååååå langsomme, og jeg laver ikke andet end at sidde, på min flade, og se tv. Minder det lidt om nogen? Hm...
Jeg keder mig, jeg har ikke lyst til noget, ud over at spise, og jeg bliver træt af at ingenting lave. Altså virkelig blive træt. Jeg har absolut ingen gejst.
Det er som om galskaben ingen mening har. Men.
Giver arbejde så en mening? En gejst? Motivation? For, hvis der ingen mening er i at være arbejdsløs, giver arbejde livet en mening? Eller er det livet, det vi oplever, der giver arbejdet en mening?

For mit vedkommende, tror jeg det er det sidstnævnte udsagn. Jeg tror det er livet der giver arbejdet en mening. For vi vælger jo ikke bare et tilfældigt arbejde, vi vælger et erhverv, en uddannelser, et job, udefra det vi oplever i vores hverdag. Vi finder noget der passer, vores egen interesser. For derved er der en mening med vores arbejde. Meningen giver os, motivationen, gejsten - livet.

:-)